Forord

tombjerregaard.dk

Forspil - kreativitet og sjov

At slagte hellige køer giver en fantastisk bøf

Dick Nicolosi, humoristisk filosof

 

Kære læser

Jeg er glad for, at du vil bruge af din sparsomme tid på min bog. Den handler om kreativitet og i særdeleshed om metoder til kreativ forandring.

Ordet ”kreativitet” står lige før ”kreatur” i fremmedordbogen. Kreatur er to ting, dels en fællesbetegnelse for husdyr og dels en betegnelse for hornkvæg.

Kreativitet er også to ting. På den ene side kreativ tænkning - selve tænkehandlingen. På den anden side resultatet af tænkehandlingen: nye ideer. Anvendes ideerne tilføjes noget nyt til verden. Kreativitet er et produkt af fantasien - vores guddommelige forestillingsevne, så vi kan se, høre, mærke og lugte noget, som ikke er der. Man kan ikke overvurdere fantasien, for den kan gøre det abstrakte konkret, og den kan give vores ideer kød og blod.

Vi tænker hele tiden, men den kreative tænkehandling er speciel derved, at den bryder de mentale mønster, som hjernen skaber og bevæger sig rundt i, når vi tænker. Hjernen ordner al information, den modtager, i mønster, og de er os til uvurderlig hjælp, for vi kan gøre en masse uden at tænke videre over det – klø os og binde snørebånd for eksempel. Skulle vi tænke over alt, ville vi ikke nå ud af sengen inden aften. Vi kunne ikke fungere uden disse mønster, men når vi får ideer, der ikke tidligere er tænkt, brydes mønstrene.

At bryde mønstrene er en proces der skal hjælpes godt og grundigt på vej, fordi hjernen foretrækker mønstrene og foragter det formodede kaos, der hersker uden mønstrene. Man skal ikke forvente, at hjernen automatisk og uden konstruktive forstyrrelser og inspiration udefra kan frembringe nye ideer. Vi må vi gøre en indsats for at løsrive hjernen fra de vante mønstre, traditionelle tanker og tankevaner.

Kreative tanker en undtagelse – godt nok en ret hyppigt forekommende undtagelse, men ofte siver den kreative tanke bort, fordi vi ikke bemærker den. Opdager vi den, lader vi den ofte fare, fordi vi tror det bare er en skør ide. Det er imidlertid netop det skøre vi er ude efter. Ideerne forekommer skøre, fordi de er mønsterbrydende – en nyhed.

Det sker at vi spontant og tilsyneladende helt uden hjælp får ideer, men med en bevidst indsats kan man arbejde systematiske med kreativitet og kreative forandringsprocesser. Denne bog handler om netop dette, hvordan vi kan hjælpe hjernen og hinanden på vej, så vi bryder tankemønstrene, tænker kreativt og får gode ideer – og hvordan vi kan gøre ideerne til virkelighed. Det er en praktisk anlagt og redskabsorienteret bog med masser af metoder, erfaringer, fif og inspiration til alle der arbejder med kreativitet og forandringsprocesser. Der er 1001 metoder. Du kan selv tælle efter.

Ideer skal kunne bruges til noget. Ideer skal have en forandringskraft, så de udvider og forbedre det, vi har i forvejen. Har ideerne ikke det, så er de bare tanker, og tanker i sig selv gør ingen forskel.

Når vi tænker kreativt skabe vi nye alternativer og muligheder. Tilføjes handling har vi innovation. Det kan være fysiske opfindelser. Det kan være sociale opfindelser - nye måder, vi er sammen på, nye måder vi organiserer familien, arbejdet og hele samfundet på. Det kan være ny viden eller erkendelse. Det kan være fremgangsmåder.

Man kan forveksle det dygtigt udførte med kreativitet, men det smukke håndværk eller den frydefuldt fremførte sang er ikke kreativ, hvis snedkeren og sangeren har gjort som de plejer. Det er dygtigt, men kreativt bliver det først, når de gør noget, de aldrig har gjort før og her igennem forandrer og forbedrer håndværket eller sangen.

Man kan også forveksle det uortodokse eller kontroversielle med det kreative, men bare fordi det er specielt eller provokerende, behøver det ikke at være kreativt. Kreative tanker, ideer og handlinger er nyskabende og forandrende, og det er det flabede og mærkværdige langt fra altid. Provokatøren der kun byder på selviscenesættelse og genudsendelser er ikke kreativ, men han kan skabe overraskelse, undren, debat og måske kalde på omgivelsernes kreativitet.

Kreativitet er ikke kun storladne og epokegørende tanker, der resulterer i nyskabelser, som kommer i TV avisen og sætter sig spor i historiebøgerne. Kreativitet er i mindst lige så høj grad dagligdags hittepåsomhed og opfindsomhed, der ikke vække opmærksomhed, men som skaber forandringer og forbedringer i hverdagslivet.

Kreativitet kan anvendes i enhver sammenhæng til småt og stort, konstruktiv eller destruktiv, med gode eller onde hensigter. Metoderne og processerne er de samme uanset i hvilken sammenhæng og til hvilket formål, man er kreativ. Hvor modbydeligt det end er, kan man ikke fraskrive terrorister en vis kreativitet, ellers kunne de ikke gennemføre deres nedrige forehavende. Det samme gælder snedige tyve, som tømmer en bank på en måde, som ingen havde forestillet sig. Våbenproducenter er ligeledes meget kreative, selv om de er det med henblik på at skabe størst mulig ødelæggelse.

I den gode sags tjeneste bruges kreativiteten til at løse tilsyneladende uløselige problemer, og en gang imellem dukker der løsninger op som forbløffer. Man har for eksempel opfundet en plante, der skifter farve fra grøn til rød, når den støder på sprængstof i jorden. Planten, en genmodificeret afart af ukrudtet Gåsemad kan finde landminer, og landminer er modbydelige de hver dag dræber eller lemlæster tusindvis af mennesker, og de er meget omstændeligt og dyrt at rydde. Minerydningsplanten kom på avisen The New York Times liste over de bedste opfindelser og ideer i 2004.

På forretningsmæssige, tekniske og videnskabelige områder er vi som menneskehed uhyre kreative og nogle gange lidt for kreativ, så vi griber uhensigtsmæssigt ind i den natur, som vi er en del af. Vi håber på, at vi også er kreative nok til at løse de problemer, vi selv har skabt.

Vi er langt mindre kreative, når vi tænker på måden vi organisere vore liv på, måden vi er sammen på, måden vi arbejder på, måden vi er samfund på, måden vi er verden på. Det er som om, vi har det liv, det samfund og den verden vi skal have, og at der ikke er andre muligheder. Inderst inde ved vi godt, at alt forandrer sig på et tidspunkt, og hvorfor lade tilfældet råde, når vi både kan forestille os og skabe, hvad vi gerne vil have. Men vores kreative tænkning om det sociale – den sociale kreativitet er blevet noget slap, kraftløs og lad.

En væsentlig del af forklaringen er, at det sociale fællesskab smuldrer i mange samfund. Vi får mere og mere overfladiske og sparsomme relationer til hinanden. Vi risikere at ende med et usammenhængende samfund med berøringsangste mennesker, der undgår hinanden i stedet for at søge hinanden. I dette klima har den sociale kreativitet ringe vilkår, og så kommer vi slet ikke i tanke om alle de muligheder vi har. Først når vi optræder i fællesskab, som kollektiv lever kreativiteten for alvor, og der opstår en forandringskraft – et forandringens kraftfelt, som vi går glip af, når vi er hver for sig i et meget individualiseret samfund.

Og hvad nytter det at udvikle videnskab, teknologi og teknik kreativt, hvis vi står i stampe som sociale fællesskab? Vi ender med et højteknologiske zombiesamfund. Der tales vældig meget om globalisering, men meget lidt om det globale sociale fællesskab. Den amerikanske forfatter Lorraine Dusky siger, at den rette betydning af globalisering er, at vi alle sammen må passe på hinanden.

Der er masser af muligheder for at forny sociale fællesskaber, samfundet og verden. Der er mange måde at leve på. Der er mange mulige samfund. Der er mange mulige fremtider, men lever kreativiteten ikke, så kommer vi slet ikke i tanke om mulighederne og alternativerne, der ellers står i kø for at komme til.

Det, du har mellem hænderne er som sagt en praktisk og handlingsorienteret bog om at fremelske kreativ tænkning og kreative ideer - og at sørge for, at ideerne bliver brugt, for ellers er selv den bedste af alle ideer værdiløs.

Jeg kan fortælle dig om kreativitet, metoder og teknikker til at hjælpe kreativiteten på vej, og om forandringsprocesser og det, der sker i og mellem mennesker i disse processer. Jeg kan komme med nogle forslag til, hvordan du kan arbejde med processer og kreativitet. Jeg kan dog ikke give dig udtømmende svar. Dette er ikke en manual, der fortæller der alt, du har brug for at vide – hvilket manualer i øvrigt heller ikke gør. Jeg er sikker på, at der er ansat mennesker til at gøre dem uforståelige.

Jeg kan løfte en flig, åbne døren på klem. Resten er op til dig, din nysgerrighed og kreativitet. Jeg forslår, giver ideer, inspirerer, forstyrrer og påpeger muligheder, som kan udbygges i det uendelige. Kun fantasien sætter grænser. Du må selv tænke videre, variere, kombinere og improvisere.

Rigtig god fornøjelse.

 

Kreativitet er (måske) sjovt

Gør det eller glem det.

Mig selv, coach, procesmager og lidt af en klovn

 

Vi har romantiske forestillinger om kreativitet som en genial, epokegørende og spændende genvej til noget bedre. Kreativitet behøver imidlertid hverken at være genial eller epokegørende, og kreativ tænkning er bestemt ikke noget genvej – snarere en omvej, men ikke en afvej. Når man gå en omvej oplever man noget nyt og tænker noget nyt.

Det forstyrrer sindsroen en smule at tænke kreativt. Når man tænker kreativt brydes tankevanerne, og man bevæger sig ud af sin normale mentale ligevægt og ind i en midlertidig ustabil tilstand. Det er denne mentale uligevægt, hjernen ikke bryder sig om, og som den forsvarer sig imod. Det opdager vi, når vi føler modvilje, usikkerhed, frygt eller andre lignede følelser, når vi møder noget ukendt. Det er selve årsagen til den modstand vi gør, når noget skal forandres.

At tænke kreativt kræver at man for en stund er i ubalance, fordi der sker et opbrud i de mentale mønster og en omstrukturering, når de kreative ide dukker frem af virvaret. Det er lige som at være i puberteten, hvor der bygges mentalt om.

En lille ide gør ikke ondt, fordi det kun er en lillebitte mental omstrukturering, og ideer er ikke truende i sig selv, for tanker kan ingen skade gøre, men alligevel kan selv bare tanken om forandring være skræmmende. Fornuften har ikke noget at skulle have sagt, når vi møder noget ukendt. Man kan derfor godt blive en smule skræmt af kreativ tænkning og nye ideer, fordi tankerne og ideerne i sig bærer nogen ukendt, men se på det som et lille lifligt gys. Selve den kreative tænkning – tankehandlingen - er fuldstændig ufarligt. Det er endda sjov, spændende og berigende at tænke kreativt. Det er en leg. Det er en tur på et flyvende tæppe, hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde udsigten.

Når man bevæger sig fra tanke til handling, er der ofte et par sommerfugle i maven, for så er man på vej ud i det ukendte. Nogle glæder sig til oplevelsen, andre er bekymrede og nogle viger tilbage og tør slet ikke. Men det er med ideer og forandringer som med skibe. De ligger trygt i hjemhavnen, men er bygget til at sejle på havene.

Kreativitet er kropsligt forankret og anstrengende. Kreativ tænkning er hårdt arbejde, og man møder ofte himmelvendte øje, overbærende smil og manglende tiltro til, at man bruger sin tid på en bare nogenlunde fornuftig måde. Nye ideer bliver sjældent værdsat og ofte mødt med skepsis, frygt, ligegyldighed eller latterliggørelse. Man kan trøste sig med, at man sikkert har fat i noget af det rigtige, hvis en ide udløser følelser. Latter udløses af overraskelse og usikkerhed, så der er noget væsentligt i en ide, der bliver grinet af.

Mennesker, der er inde i vanen med at tænke kreativt, vælger at tage problemer på sig i stedet for at krybe udenom. De tager ikke særligt meget for givet og stiller mange spørgsmål. De er farverige og dynamiske, men - hvis sandheden skal frem - af og til også lidt anstrengende at være sammen med, fordi der er uro omkring dem. De er altid i gang med at udforske verden og ved at skabe noget nyt, og de får altid en ekstra ide, når tiden er gået.

Fordi kreativt tænkende er som de er, og fordi omgivelserne ofte er skeptiske overfor det ukendte, møder de kreativt tænkende ofte en afvisende attitude hos omgivelserne. Det antydes, at man er lidt til besvær, lidt af en tidsrøver, og nu skal man ikke komme for godt i gang. Alle påstår det modsatte. De siger at de værdsætter kreativitet, og måske tror de selv på det, men når det kommer til stykket, bliver de irriterede og belønner vanetænkning.

Når man tænker kreativt skal man derfor have en høj tolerancetærskel overfor afvisning, manglende interesse og perfide bemærkninger. Man skal være modig og vedholdende for ikke at sige stædig. Til gengæld er det, når ideerne er født og accepteret, et kæmpe arbejde at føre dem ud i livet, og udfaldet er uvist.

Så hvorfor i himlens navn bruge kræfter på kreativ tænkning, når det giver sjælelig uro, hvorfor udsætte sig selv for alt det mas og bryderi, når udfaldet endda er højst usikkert? Der er flere grunde, som jeg synes er gode.

For det første fordi der er et svimlende behov for nytænkning – for kreativ tænkning især med hensyn til, hvordan vi udvikler vores menneskelige samvær og måde at være samfund på.

For det andet fordi kreativ tænkning kan hjælpe dig med at opdage dine drømme, ønsker, behov og muligheder, og du har langt flere muligheder, end du tror.

For det tredje fordi kreativ tænkning kan skabe løsninger, der løser problemer på en mærkbar og holdbar måde. Det er forbedringer der slår rødder og ikke løber ud i sandet. De gør en forskel, der er til at tage og føle på.

For det fjerde fordi kreativ tænkning kan skabe bæredygtige løsninger – mentalt og socialt bæredygtige løsninger, der er i samklang med menneskelige behov, værdier og drømme. Forandringerne sker i et tempo, så vi kan følge med. Bæredygtige løsninger kan bære på langt sigt. De belaster ikke, men beriger.

For det femte fordi det er livsbekræftende. Det er fantasi og frihed for fuld udblæsning, der viser at livet er rigt og smukt. Desuden viser man respekt for sig selv. Man viser tiltro til sin tavse viden og intuition. Man får ny energi, og livet bliver lidt lysere, fordi man ser muligheder, hvor der før ingen muligheder var. Kreativitet giver uden at tage. Det er en mental berigelse. Kreativ tænkning er at være proaktiv – at forme fremtiden, at sætte egen dagsorden. Det giver en god følelse i maven og andre steder i kroppen.

For det sjette fordi, man føler større samhørighed med andre mennesker, når man tænker kreativt sammen. Det er en stærk oplevelse at være sammen om en ide og om at forme fremtiden. Man har noget sammen, udvider horisonten sammen, afdækker muligheder, gør livet større og tilværelsen mere rummelig.

Desuden bærer kreativitet i sig håbet om det store geniale gennembrud, der med et ændrer alt. Det lokker i en tid, hvor alle gerne vil skille sig ud fra de andre. Kreativitet har en dragende kraft, for hvordan kan noget helt nyt komme af ingenting? Det er ellers kun nullermænd og lommeuld der gør det.

Kreativ tænkning er ikke særligt målrettet, for kreativiteten flikker ofte noget sammen der duer for en tid. Dog går den kreative ide altid fra et lavere niveau til et højere niveau – til noget der virker bedre. Kreativitet er forbedring og udfoldelse af muligheder.

 

Hav det sjovt

Så snart du har tænkt en tanke, så le af den.

Lao Tzu, forfattet taoismens visdomsbog ”Tao Te Ching”

 

Min søn siger, at man lægger fem minutter til livet hver gang man smiler eller griner. Derfor vil jeg foreslå, at du sørge for nogle smil og grin, mens du læser denne bog. Det er sjovt og dejligt at grine, og hvis du opfører dig alt for voksent og alvorligt, vil det falde dig vanskeligt at tænke kreativt. Du træner din kreativitet, når du har det sjov, og har du det sjovt, har du det også rart.

Jeg vil derfor anbefale dig at gøre noget sjovt og rart, mens du læser denne bog. Sjov kan du som det eneste i universet aldrig få nok af. Der er sikkert noget du har lyst til at gøre, som du sjældent eller aldrig gør. Du kan gøre det, mens du læser denne bog. Hold nogle pauser og gør hvad du ofte har drømt om.

Alene det, at du ofre dig selv opmærksomhed og giver dig selv pusterum baner vejen for din kreativitet. Du får nye ideer, og du bliver opmærksom på dine antagelser og vaner, hvilket er vigtigt, fordi indgroede mønstre og fastlåste tankebaner stiller sig i vejen for kreativ tænkning. Bryder du dine vaner, blomstrer din kreativitet. Forunderlige indfald dukker op, og du får lyst til ting, du ellers aldrig har tænkt på. Du behøver ikke være nervøs for at gøre det. Du kan altid genoptage dine gamle vaner. Du kan altid holde op med at have det sjovt, når bogen er slut, eller du kan lægge bogen væk, hvis det bliver lidt for sjovt og for meget af det gode.

Hvad har du lyst til at gøre, mens du læser bogen? Gå i biografen midt i arbejdstiden. Tage en fridag eller bare en fritime på et upassende tidspunkt. Gå med røde sko. Lade være med at tage arbejde med hjem. Tage ti ture i ruchebanen i Tivoli. Tage en middagslur, som nu er blevet anerkendt under betegnelsen ”power nap”. Flytte om på dit kontor eller lægge dig under skrivebordet. Cyklen en anden vej hjem – gerne en omvej. Opføre dig anderledes og melde afbud til et møde helt uden grund – eller evt. med den begrundelse, at du ikke har lyst. Der er vide muligheder for at eksperimenter, afprøve og lege.

Hukommelsen er en stratenrøver, så der for er det klogt at lave en liste over de ting, du har allermest lyst til at gøre, mens du læser denne bog. Det behøver ikke at være særligt dristigt eller grænseoverskridende – bare noget, du virkelig har lyst til, noget der er lidt anderledes og nyt.

Det er ikke nødvendigt, men hvis du har lyst kan du overveje dine begrundelser for ikke at gøre de ting, der står på listen. Hvad er det egentlig, der forhindrer dig? Hvorfor gør du det ikke? Går du dig selv lidt på klingen, vil du måske afdække en ret særpræget og uholdbar argumentation, der er i familie med den argumentation der på forhånd afliver en kreativ ide fordi den er ny og har ukendte (og truende) konsekvenser. Du opdager i hvert fald at der er færre forhindringer, end du forestiller dig.

En klassisk forhindring er tidsnød. Der bruges i disse år masser af tid på at tale om tid, og et meget fremtrædende budskab er, at vi skal sænke tempoet. Det lyder rart, men mange oplever at de ikke har mulighed for at ændre på tempoet og tidsanvendelsen. Det er en oplevelse af, at vi sidder i tidssaksen, og det er der ikke ret meget at gøre ved. Der er masser lidt arrogante råd om at man prioritere mere og bedre, men en ting er helt sikker. Tiden kan bruges på mange forskellige måde, selv om man føler sig fuldstændig fastlåst i urets og kalenderens jerngreb. Der er altid andre muligheder, også selv om vi ikke lige kan se dem. Det er en grundtanke i denne bog.

Folk oplever det, når de bliver tvunget til at bruge tiden anderledes. Anledningen er ofte ikke alt for munter, men man må bruge tiden anderledes, når man brækker et ben eller får cyklen stjålet. Det vækker irritation, men kan også være en oplevelse, som da jeg var blevet opereret i øjet og i en periode ikke kunne cykle eller køre bil. Jeg måtte gå. Der kørte busser, men jeg var lige ved at blive afhængig af at gå. Jeg oplevede byen på en helt ny måde, og jeg fik tid til eftertanke. Mærkelig nok fik jeg også tid til det.

Du har brug for pauser – en timeout af og til. ”Timeout” er en stund ”ude af tiden”, for det særlige ved timeout er jo, at uret stoppes. Prøv at forestille dig det. Tiden er gået i stå. Du kan gøre, hvad du vil. Når tiden starter igen, er der ingen der kan huske, hvad du har gjort. Det er det samme med frikvarter – et frit kvarter, en pause, et pusterum. Det er stilletid i orkanens øje.

Rundt om i bogen vil du møde en opfordring til timeout, hvis du nu ikke selv husker det. Når der er timeout, kan du naturligvis gøre præcis, hvad du vil hentet fra din liste. Når du møder en timeout, kan du måske alligevel ikke finde på noget at bruge timeouten til. Det tager lidt tid at finde ud af, hvad man har lyst til, men ét minuts eftertænksomhed er som regel nok. Du har din liste, og måske dukker der en helt ny trang op. Er du helt blank, så kan du bruge mine forslag. Jeg tillader mig nemlig i hver timeout at komme med et forslag til, hvad du kan gøre.

Jeg vil foreslå, at du laver en aftale med dig selv om ikke at springer en timeout over. Timeout er afbrydelser, og de kommer altid på tværs af noget andet. Det kan være fristende springe timeouten over for at komme videre i teksten, på samme måde som man kan springe frokosten eller pausen over. Dette målfikserede ræs er imidlertid både din og kreativitetens værste fjende.

Timeouts er ikke helt ufarlige. Der er en risiko forbundet med at gøre, hvad du har lyst til. Jeg kan nemlig ikke garantere, at du holder op, når du når den sidste side af denne bog. Det kan være, at du må leve med det.

 

Første time out – hvad har du lyst til?

Forslag: Sæt dig behageligt og læs den svenske fysiker Bodil Jönsson kloge ord om stilletid fra bogen "Ti tanker om tid":

"Nogle gange tror jeg at jeg holder stilletid uden selv at vide det. Det kan vise sig omtrent sådan her: En stor opgave er ved at nærme sig deadline. Jeg ved at jeg for længe siden burde være i fuld gang med arbejdet. Og i stedet er det som om jeg bare bliv er mindre produktiv, går ned i meget meget lav omdrejningshastighed, og bruger tiden på alle mulige småting – skønt jeg slet ikke vil. Jeg vasker op og gør rent, lapper tøj og syr knapper i, ordner have og først når jeg er absolut tvunget (og helst lidt senere) tager jeg fat på værket. Og tænkt, det gik – som ved et mirakel, også denne gang! Og nu tror jeg ikke længere på, at opgaven egentlig bliver løst i slutfasen. Jeg tror at mine indre iværksættere allerede har gjort arbejdet når det når dertil. Det var derfor at mit bevidste "jeg" kun kunne arbejde lidt langsomt med enkle ting – mit egentlige tankearbejde foregik derinde imens. Når tiden så var kommet til det, var der ikke så meget "jeg" skulle gøre."

Vil du have mere, må du ned i boghandelen eller på biblioteket efter bogen.

Fortsat god fornøjelse!