The end

tombjerregaard.dk

Her slutter internettet!

Du er nået til den sidste side. Der er ikke flere sider og links.

WWW håber, du har nydt at surfe på internettet, og at du har haft glæde af det, du har fundet.

Hvis du er ved at gå i panik, så klik dig tilbage til internettet og vendt tilbage til denne side, når du har samlet mod.

Er du parat til at forlade internettet - i hvert fald for en stund - kan du slukke computeren. I manualen (en analog bog) kan du se, hvordan man gør.

Start herefter med at trække vejret dybt og stræk kroppen som en kat, der lige er vågnet. Herefter kan du - forsigtigt - se ud af vinduet. Når du føler dig parat, kan du gøre noget sjovt og rart. Det er det eneste i universet, du aldrig få nok af.

Du kan besøge, nogen du kender. Det betyder at møde op frem for at ringe, sms´se eller maile.

Du kan gå en tur. Det betyder at bevæge sig ved hjælp af benene - også kaldet at spadsere.

Du kan jogge. Det er det samme som at gå - bare lidt hurtigere. Hvis du gør det rigtigt hurtigt, kaldes det løb.

Du kan cykle en tur. Kig efter den i kælderen eller et såkaldt cykelskur. En cykel har to hjul, et styr og en saddel. Måske ser den herrens ud efter lang tids opbevaring.

Du kan opleve andre mennesker, naturen og hele verden i ægte 3D med naturlige lyde og dufte. Det kan være en stærk oplevelse og kræver sandsynligvis lidt tilvænning, men det er umagen værd.

Du har masser af tid, når du ikke skal være på nettet hele tiden.

Du behøver ikke være nervøs for at forlade nettet. Du kan altid genoptage dine gamle vaner - måske. Du kan forsøge at holde op med at have det sjovt og rart, hvis det bliver lidt for sjovt og for meget af det gode. Men - helt ufarligt er det ikke at have det sjovt og rart. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at du ikke kan holde op igen. Det er faktisk stærkt vanedannende at have det rart, så det kan være, at du må leve med det.